Vis det fulde website

MediaWatch

Britisk magasinkoncern lægger milliardbud på sammenligningsportal

Koncernen bag en stribe trykte blade og online udgivelser som Marie Claire og Homes & Gardens vil købe prissammenligningsportalen Gocompare.

Britiske Goco Group stiger til vejrs, efter at den britiske magasinkæmpe Future, der ejer en lang række udgivelser, herunder blandt andet magasiner, vil købe britiske Goco Groups sammenligningsportal Gocompare i en milliardhandel.

Ifølge Financial Times værdisætter handlen Gocompare til 594 mio. pund svarende til knap 5 mia. kr.

Goco Group anbefaler aktionærerne at takke ja til købstilbuddet, skriver det britiske erhvervsmedie.

Goco blev stiftet for 14 år siden og sammenligner priser for blandt andet bil- og indboforsikringer, boliglån og andre finansielle ydelser.

Købstilbuddet får Goco-aktien til at stige med 10,91 pct. på børsen i London, mens Future-aktien dykker med 12,9 pct.

Future-koncernens administrerende direktør Zillah Byng-Thorne sidder i bestyrelsen i Goco, men har ikke haft indflydelse på prisen eller anbefalingen til aktionærerne, skriver Financial Times.

/ritzauFINANS/

Tilmeld MediaWatch gratis nyhedsbrev

OBS: Det er gratis at modtage nyhedsbrevet.

Mere fra MediaWatch

Job

Se flere jobs