Vis det fulde website

MediaWatch

GroupM siger farvel til Kreakom: Vi er bedre stillet hos DI

Mediebureauet GroupM vil fra slutningen af 2021 ikke længere være medlem af Kreakom og skifter i stedet til Dansk Industri.

Industriens Hus er hjemsted for GroupM's kommende brancheorganisation. | Foto: Mik Eskestad/Jyllands-Posten/Ritzau Scanpix

Mediebureauet GroupM har besluttet sig for at forlade brancheforeningen Kreativitet & Kommunikation og dermed også Dansk Erhverv, som Kreakom er medlem af. I stedet bliver GroupM en del af DI Rådgiverne under Dansk Industri, skriver Markedsføring.

"I dag er mere end 50 pct. af vores forretning ikke medierelateret. Så når det handler om inspiration og vidensdeling i forhold til at udvikle nye forretningsområder, indretning af arbejdspladser osv., så føler vi, at vi er bedre stillet i DI Rådgiverne," siger Jonas Hemmingsen, nordisk adm. direktør for GroupM, til Markedsføring.

Afskeden med Kreakom og indtrædelsen i Dansk Industri effektueres i slutningen af 2021.

GroupM består af bureauerne Wavemaker, Mediacom, M/six, Mindshare, Intelligence Group, Quisma og Xaxis. Sammenlagt beskæftiger de 500 medarbejdere.

Modtag nyhedsbreve fra MediaWatch

OBS: Det er gratis at modtage nyhedsbrevet.

Mere fra MediaWatch

Job

Se flere jobs