
Det amerikanske præsidentvalg har sat sit markante præg på sendeflader, avissider og mediesites de seneste uger – som kulminationen på en præsidentperiode, hvor Donald Trump har trukket massiv omtale i danske medier.
Men ifølge mediekomentator Søren Schultz Jørgensen og tidligere minister, folketingspolitiker og overborgmester i København Ritt Bjerregaard trænger medierne til en USA-detox og en ny kompasnål i udlandsdækningen. Men har den tætpakkede USA-dækning forvrænget og forringet vores verdensbillede, eller har den gjort os klogere?
Det debatterer gæsterne i denne uges premiereudgave af MediaWatchs mediepodcast 'Indslag'. Vært er journalist og forfatter Adam Holm, og ugens gæster Søren Schultz Jørgensen, Ritt Bjerregaard og nyhedschef i DR, Thomas Falbe. Velkommen til.
Indslag udkommer hver fredag kl. 14 og bestyres på skift af journalist og forfatter Adam Holm, arkitekt og tv-vært Ane Cortzen, digital analytiker og direktør Christiane Vejlø samt journalist og vært Nynne Bjerre Christensen.
Indslag kan høres på mediawatch.dk, men allerbedst i MediaWatchs app, der også giver dig besked, så snart et nyt Indslag udkommer. Du kan downloade vores app og lytte med gratis her til IOS og her til Android.