Vis det fulde website

MediaWatch

Analytiker: Facebookaktie bliver presset af annonceboykot

Flere end 120 annoncører som Coca-Cola, Unilever og The North Face har tilsluttet sig kampagne mod Facebook. "Det kommer til at koste," siger aktieanalytiker.

Foto: Erin Scott/Reuters/Ritzau Scanpix

Kampagne, som opfordrer virksomheder til at stoppe annoncering på Facebook i juli, vil lægge pres på Facebook-aktien, siger chefaktieanalytiker Michael Friis Jørgensen i Alm. Brand Markets til Børsen.

"Black Lives Matter vælter ind over "corporate America", og dette massive pres ryger lige nu videre over på bl.a. Facebook, og det kommer til at koste. Der vil være pres på aktien den kommende tid," siger han til avisen.

Flere end 120 amerikanske annoncører, som bl.a. tæller Levi's, Starbucks, Verizon og Unilever, har tilsluttet sig kampagnen "Stop Hate For Profit," som mener, Facebook gør for lidt for at stoppe hadsk indhold på sine platforme.

Midt i kampagnen skrev Facebooks adm. direktør, Mark Zuckerberg, fredag i et opslag på det sociale medie, at Facebook vil gøre en større indsats for at bremse hadefuldt indhold fra annoncører og brugere på det sociale medie.

Blandt andet vil det fremover ikke være tilladt i annoncer på Facebook at ytre, at folk af en bestemt race, etnicitet, national oprindelde eller religiøs gruppe udgør en trussel. Facebook vil derudover sætte et mærkat på indhold fra eksempelvis politikere, som overtræder retningslinjerne, men som Facebook alligevel vil lade blive liggende på platformen, fordi det har offentlighedens interesse.

Mere fra MediaWatch

Job

Se flere jobs