Vis det fulde website

MediaWatch

TV 2 henter ny sportsvært hos regionalstation

Fra september får sportsnyhederne på TV 2 ny vært, som er hentet hos den regionale TV 2-station i Nordjylland.

Christina Schmidth skifter de regionale nyheder ud med sporten. | Foto: Jan Odgaard / TV2 Nord

TV 2 Sport får fra september ny vært, når 27-årige Christina Schmidth vil være med til at levere de daglige sportsnyhedsudsendelser, oplyser tv-stationen i en pressemeddelelse.

Hun kommer fra en stilling som vært og reporter hos TV 2 Nord og har tidligere haft sin gang på TV 2 Fyn og TV 2 Nyhederne. Hun er uddannet journalist fra Syddansk Universitet.

"Christina har samlet tv-erfaring hos TV 2's venner i den regionale nyhedsjournalistik, og hun er et stort værtstalent. Allerede nu formår hun som vært at balancere faglighed og godt selskab, og det er et stærkt grundlag for det videre arbejde med sport som fast fagområde," siger redaktionschef på TV 2 Sport, Kristian Bech Josefsen, i meddelelsen.

Christina Schmidth afløser Christian Müller Bækgaard, der tidligere på året blev vært på TV 2 News.

Mere fra MediaWatch

Job

Se flere jobs