Vis det fulde website

MediaWatch

Pressenævnet blåstempler brug af skjult kamera i TV 2-dokumentar

Flere klager over brugen af skjulte optagelser i TV 2-dokumentaren "Daginstitutioner bag facaden" bliver afvist i Pressenævnet, der mener, at afdækningen af forholdene havde været meget vanskelig uden.

Målet helligede midlet, da TV 2 sidste år med skjulte optagelser dokumenterede hverdag og forhold i to daginstitutioner i dokumentaren "Daginstitutioner bag facaden". Det konkluderer Pressenævnet, efter flere har klaget over brugen af skjulte optagelser i dokumentaren.

Programmet, der er produceret af Dokumentarkompagniet for TV 2, benyttede sig af skjult kamera, hvor en muldvarp filmede hverdagen for pædagoger og børn, og skabte stor debat om nomineringen i landets pasningsordninger.

En række medarbejdere i den ene af de institutioner, der indgår i dokumentaren, samt en forælder klagede efterfølgende til Pressenævnet over brugen af de skjulte optagelser, som der ikke var indhentet samtykke til at bruge. Samtidig klagede de pågældende medarbejdere over, at TV 2 havde afvist at bringe deres genmæle og en enkelt klage over manglende forelæggelse.

Pressenævnet afviser i sin behandling, at der er grundlag for kritik med henvisning til, at afdækningen havde stor og principiel offentlig interesse, der ville være svær at belyse uden brugen af skjulte optagelser, og at både medarbejdere og barn var sløret effektivt.

"Nævnet lagde vægt på, det har klar samfundsmæssig interesse at belyse pædagogisk kvalitet og normeringer i daginstitutioner, at hensynet til medarbejderne ikke overstiger den samfundsmæssige interesse, at det må anses for meget vanskeligt at fremskaffe den fornødne journalistiske dokumentation for kritisable forhold i den omtalte daginstitution uden brug af skjult kamera," skriver Pressenævnet.

Modtag nyhedsbreve fra MediaWatch

Du er nu tilmeldt vores nyhedsbreve.
Indtast venligst en gyldig e-mailadresse.
Der gik noget galt. Prøv venligst igen.

OBS: Det er gratis at modtage nyhedsbrevet.

Mere fra MediaWatch

Job

Se flere jobs