
Selv om det ikke blev til en oscarnominering til filmen "Dronningen" bliver årets uddeling af oscarstatuetter ikke fuldstændig uden dansk islæt.
Den dansk-syriske dokumentarfilm "The Cave" er en af fem nominerede i kategorien Bedste Dokumentarfilm.
Det står klart, efter at sløret blev løftet for nomineringerne til den prestigefyldte prisuddeling mandag.
Filmen er instrueret af syriske Feras Fayyad, som bor i Danmark.
Den handler om en kvindelig læge, der leder et underjordisk hospital i den syriske provins Al-Ghouta.
Filmen havde dansk biografpremiere 9. januar.
/ritzau/