Vis det fulde website

MediaWatch

Filmfolk efterspørger retningslinjer for nøgenscener

Meta Film har som det første danske filmselskab indført retningslinjer for sex- og nøgencener. Det burde være gjort for lang tid siden, lyder det fra direktør.

Foto: Andreas Haubjerg/Ritzau Scanpix

Hos produktionsselskabet Meta Film har ledelsen indført en række retningslinjer for, hvordan selskabet skal håndtere sex- og nøgenscener i forbindelse med filmoptagelser. Filmselskabet er det første i Danmark, der har taget skridtet, skriver Filmmagasinet Ekko.

Blandt andet inkluderer det nogle rent praktiske retningslinjer for, at skuespillere skal tilbydes penisposer og brysttape til at dække de intime kropsdele, når de skal indspille sexscener.

”Jeg ville ønske, at der fandtes en decideret intimitetskoordinator herhjemme, således at gennemgangen af processen omkring nøgen- og sexscener kunne tages med en specialist. Det handler om at beskytte medarbejdere, der bliver sat i en sårbar position,” siger direktør Meta Louise Foldager i et interview med Politiken.

Netop håndteringen af nøgenscener har gennem længere tid været en varm kartoffel i udlandet. I USA har streamingtjenesten HBO hyret en koordinatior til at håndtere sex- og nøgenscener - på linje med, at man har stuntkoordinatorere til at håndtere stuntscener - efter skuespillerinden Emily Meades udtrykte bekymring over at skulle udføre sexscener med James Franco, der tidligere er beskyldt for grænseoverskridende seksuel adfærd.

Da Dansk Skuespillerforbund sidste år lavede en medlemsundersøgelse, svarede flertallet at en såkaldt intimitetskoordinator på danske produktioner ville være fornuftigt.

Mere fra MediaWatch

Job

Se flere jobs